Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Fortsæt med at handle

Vores historie

En flok venner i LOON i mange farver ligger på gulvet og griner

"Har I husket jeres uldundertrøjer?"

Det spørger jeg mine piger om hver eneste vintermorgen. Vi bor i et land, hvor vi har brug for varmt tøj en stor del af året, og hjemme hos os har merino altid været en fast del. Den lette, bløde uld varmer, når det er koldt. Og fordi fiberen er naturligt åndbar og temperaturregulerende, er den lige så behagelig på en varm sommerdag. Derfor har vi den ofte på det meste af året.

En dag gik det op for mig, at merinokvaliteten er det, vi alle griber efter igen og igen. Hele familien, hver dag. Merino-baselayeren under skjorten, trøjen på cyklen, huen på vej i skole. Vi har altid været besat af merino.

Men når jeg ledte efter noget nyt, fandt jeg det samme gang på gang: grå, sort og beige. Praktisk, men uden glæde. Jeg er vokset op med en far, der altid har gået i farver, og jeg forstod ikke, hvorfor det bedste materiale skulle se så kedeligt ud.

Så jeg begyndte at drømme om LOON.

Fie i rødt LOON-sæt på en grøn stol med en stak LOON-strik i mange farver

Én fiber. 12 farver.

LOON er 100% Extra Fine Merino Wool, og vi blander den aldrig med andet. Vi har følt på og testet rigtig mange slags merino for at finde den blødeste, mest behagelige merinould. Vi har skabt en permanent kollektion bestående af 21 styles i 12 farver, der passer sammen på kryds og tværs. Flere af dem er unisex, så de kan deles med en, du holder af.

Navnet kommer af det danske ord lun: følelsen af at være varm, godt tilpas og helt afslappet.

Lyserød LOON-hoodie i Bubble GumRød LOON-hue i Loon LoverOrange LOON-trøje i Aperol State of MindGrøn langærmet LOON-polo i Lucky CloverKvinde med LOON-strik i alle farverBlå LOON-polo i Electric BlueLysegråt LOON-tørklæde i Silver CrushBordeaux LOON-bukser i After HoursSort LOON-trøje i Black Vibe

Et nyt kapitel

I 10 år byggede jeg GoBabyGo op, og for to år siden solgte jeg virksomheden. Bagefter gav jeg mig tid til at mærke efter, og lysten til at skabe kom hurtigt tilbage. Denne gang med mere ro og mere erfaring, og med en klarere idé om, hvad jeg ville.

Jeg tror ikke på, at der findes et rigtigt tidspunkt at starte noget nyt. Man kan sagtens starte midt i livet, med alt det, man har lært undervejs. Al min erfaring med produktion, e-handel og branding ligger nu i LOON.

Jeg håber, LOON bliver lige så fast en del af jeres hverdag, som merino altid har været af vores.

Fie, stifter af LOON, i rød LOON-hoodie

Kærlig hilsen, Fie

Style it. Love it. Stay LOON.

LOONs røde islom